sådan gik samværet

Kære læser

I går var Jean til samvær for første gang efter 9 mdr.

Jeg kunne godt mærke at jeg var nervøs og spændt på samme tid. Jeg viste ikke hvordan Jean ville regere eller hvordan hans far ville tackle at se Jean igen. Jean og jeg var der i god tid, så vi var der kl 12:15 og samværet skulle starte kl 13:00. Jean og jeg sad i venterummet og jeg fik så set ud af øjenkrogen, at Jeans far og kone kom ind ad døren. Jeg havde valgt at jeg ikke ville skænke dem et blik overhovedet, da det var bedst sådan. Vi ventede et godt stykke tid, før vi blev kaldt op. Jean, hans far og jeg gik med op og allerede da Jean kom ind i samværs lokalet, gik han igang med at lege. Det var dejligt at se at Jean følte sig godt tilpas. Jean og hans far legede sammen igennem samværet og det var dejligt at se. Der var en helt rolig stemning i lokalet. En ro som kunne mærkes lige sådan man kom ind i lokalet. Efter samværet hjalp jeans far med at give Jean overtøj på. Vi fulgtes ud af SF ( statsforvaltningen ) Vi snakkede lidt sammen, men der var kommunikation. Man kan jo også sige at vi gik fra hinanden med irritation og frustration, så det at vi kunne sige lidt til hinanden var jo fint. Vi bliver aldrig BFF og det er der heller ingen grund til at være, men hvis vi kan snakke sammen og være høflige overfor hinanden, så vil vi kunne vise Jean, at det er okay. Jeg har valgt at lade fortiden være fortiden, og fokusere på det der er det vigtigste her i livet, nemlig Jean. Vi kommer jo til at være i hinandens liv i de næste 16 år. Så vi kan lige så godt se det i øjnene. Vi må jo kommunikere.

Personligt så er jeg glad for at samværet er kommet op og køre. Jean har jo krav på hans far og mig. Det er ikke os der har krav på ham. Jeans tav er det vigtigste for mig og jeg ville ikke skulle tænke på at jeg skulle have forhindret samværet. Jeg ved hvordan det følelse er. Min far er sømand og har været det igennem hele mit liv og længere tilbage. Jeg har ikke så mange minder med min far, men jeg har nogle. Hver gang han skulle afsted igen, så blev jeg ked af det. Jeg fik svigt og den følelse sidder stadig i mig. Det ville jeg ikke overføre til min egen søn.