Som mange ved så har jeans far og jeg ikke været de bedste venner, men jeg håber på at vi nu kan se fremad og lægge fortiden bag os.
Vi var i statsforvaltningen i dag og blev hurtig enige om det fremtidig samvær.
Fremad rettet kommer samværet til at forgå i Nykøbing sj.
Det ville være hver lørdag i 2 time i 2-3 mdr, alt afhængig af hvordan Jean tackler det.
Jeg havde gået med mange tanker omkring denne dag. Hvordan det hele ville gå og hvordan vi fremad rettet har det.
Jeg ser positivt på det og jeg vil jo gøre hvad der skal til for Jeans skyld.
Alt endte da godt og jeg håber på at vi ikke skal i statsforvaltningen igen, men man ved jo ikke hvad fremtiden bringer. Jeg prøver at se lyst på tingene, men jeg benægter ikke at tanken om at skulle sidde i statsforvaltningen igen, går igennem mine tanker.
Til noget helt andet, så var jeg til lægen i går. Jeg har jo haft nogle psykiske problemer og jeg blev henvist til en psykiater, så nu må vi se hvornår jeg får en tid dertil.
Vi kender det alle. Det at komme ned i et sort hul, at få stres eller få en depression. Det er aldrig sjovt. Jeg har ikke mærket til min borderline i 2 år. 2 år har den ligget i dvale, men nu er jeg lidt bange for at den er ved at komme igen. Jeg er en person, som tager kritik til mig. Jeg græder let. Ja for at sige det, så kan jeg græde over en hundehvalp i tv’et. Mine følelser er lukket ned. Det er virkelig fustrerende. Jeg kan bogstaveligt ikke græde. Jeg har så ager snaget af min veninde, min lære og andre jeg både holder af og der er mine bekendte. Normalt så kan jeg føle mig frem til hvorfor jeg har det som jeg har det. Det er sådan, at jeg tænker på den pågældende episode og tænker alle detaljer igennem, hvis jeg bliver berørt, ( i høj grad ) så ved jeg at det er det der er galt. Denne gang kan jeg intet mærke. Jeg har følt efter i alle samlinge tanker og følelser, men jeg kan intet føle. Jeg er decideret følselskold. Jeg regere på det. Jeg tager kontakt til min læge også må jeg se hvad der sker
Nu er Jean jo lige fyldt 2 år, og jeg tænker jo over min fremtid.
Før jeg fik Jean havde jeg en fremtidsdrøm, som butik medarbejder. Jeg var lidt usikker på hvad jeg ville være, men jeg viste at jeg gerne ville uddannes indenfor butik. Det har altid været i min interesse, at have med butik at gøre. Jeg kan ikke rigtig sige hvordan jeg kan forklare det, men da jeg så bliver gravid vælger jeg så at stoppe den drøm. Ved den uddannelse ville jeg jo kunne komme ud for at have aften vagter, eller lukkevagter. Jeg ville ikke kunne have lukkevagter og være alene mor. Nu har jeg så fået taget 9 klasse om og fået rigtig gode karaktere. Jeg har også brugt tiden på at finde ud af hvad jeg ellers godt kan lide. Jeg kan jo godt lide børn og jeg kan også godt lide at være kreativ. Så derfor er det oplagt at jeg skal arbejde som pædago. Jeg vil gerne arbejde med sfo, fritidshjem eller klub børn. Jeg havde søgt ind på pædagogisk assistent uddannelsen, men kom desværre ikke ind. Derfor søger jeg ind igen til august 16, så kryds fingre for min 😊. Jeg har jo også en fremtidsdrøm om at få flere børn. Jeg ville jo rigtig gerne have at det bliver i det år, hvor Jean bliver 3 år. Desværre tror jeg ikke, min kære kæreste er lige så enig i det. Jeg kan jo godt forstå ham, når han siger ” vi har jo kun kendt hinanden i 1 år “. Jeg tænker også bare. Du kan have været kærester, forlovet eller gift i mange år, men lige sådan som man får et barn, så går forholdet i stykker. Enten så kan man og ellers kan man ikke. Min kæreste ved godt at jeg gerne snart ville have barn nr 2, så det er jo ikke fordi jeg har holdt det skjult for ham. Jeg er ikke i tvivl om at vi kan samarbejde om et barn. Vi er meget enige, når det handler om Jean. Min kæreste har lige så meget at skulle have sagt omkring Jean, opdragelse og hvad der nu ellers er omkring ham. Jean er meget tæt knyttet til min kæreste. Det ligner et far og søn forhold. Og nej. Jean kalder ikke min kæreste for far, men ved navn. Jean har en far og de ser hinanden. Jeg er ikke i tvivl om at min kæreste bliver en god far og at vi kan samarbejde omkring et fælles barn. Vi er meget enige omkring opdragelse og hvad vi vil finde os i og ikke vil. Selvfølgelig er vi ikke 100% enige i alt men i det fleste tilfælde er vi. Ellers så finder vi en fornuftig løsning.
Ellers drømmer jeg selvfølgelig lidt om et bryllup langt ude i fremtiden. Jeg tager nok tingene i omvendt rækkefølge ift hvad man normalt gør. Normalt så ville man jo være kærester i flere år. Så ville man blive gift. Så ville man købe hus også ville man få børn. Som det første ville man selvfølgelig få en god uddannelse.
Jeg har så valgt at få et barn. Så har jeg fundet manden, jeg bare føler er den RIGTIGE. He is the one. Han har oveni købet hus i forvejen. I og med at jeg stadig ikke er i det stadie hvor man drømmer om bryllup, kjole, kage og hvad der nu ellers er ved et bryllup. Jeg ved bare at hvis jeg skal giftes, så skal det være i en kirke. I dette tilfælde vil jeg ikke nøjes med det næst bedste.
Man kan jo ikke sige med 100% sikkerhed, at vi får et fælles barn inden for så og så lang tid. Det er ikke sikkert, at vi får et fælles barn. Der kan jo ske at vi har svært ved at få børn. Det kan også være at vi slet ikke kan få børn sammen.
Så er der jo den sidste ting. Det kan jo også gå galt. Alting kan gå galt. Vi er ikke sikre på noget som helst. Jeg kan ende med at leve lykkeligt med min kæreste resten af livet. Jeg kan også risikere at vi går fra hinanden i morgen.
Der er intet der er sikkert i nutidens DK. Vi lever jo ikke i vores bedsteforældres tid, hvor det var sværere at blive skilt. Kvinder gik for det meste hjemme med børnene og hvad der ellers forgik i den tid. I nutidens DK kan kvinder forsørge sig selv og deres børn og det er nemmere at blive skilt.
Vi lever jo i den tid hvor det er kærligheden der binder os sammen. Nogle tilfælde er det af frygt, andre er af økonomiske årsager.
Jeg vil hverken gifte mig af frygt eller af tvang. Jeg skal ikke kunne sige om jeg vil gifte mig af økonomiske årsager, men jeg ville helt klart have mit hjerte med i sådan en situation. Jeg ved jeg ville gifte mig af kærlighed, men for mig er det ikke kun et bryllup der ville kunne vise min kærlighed. Der hvor jeg mener man viser sin dybeste kærlighed, det er ved et barn. Ja du må gerne sige at jeg er syg i hovedet, men hvis du tænker over det. Ved et bryllup kan du komme ud af det og lægge det bag dig, men ved et barn kan du aldrig løbe fra den kærlighed man havde en gang. Et barn kommer jo af kærlighed imellem to mennesker. Jeg mener selv at den største kærligheds erklæring til et andet menneske er at have en familie sammen. Et barn er resultatet af kærlighed imellem to personer.
Jeg kunne blive ved med at skrive om det her, men så ville i blive trætte af mig.
Jean er et rent resultat af kærlighed mellem to mennesker. Jeg har elsket Jeans far en gang. Det kan jeg ikke benægte. Kærligheden er der bare ikke mere. Men jeg ved med mig selv at der var en gang hvor jeg gjorde. Jeg elsker min søn højere end livet selv. Jeg går gerne igennem alt hvad der kommer for at min søn har det godt.
