Kære læser

Nu har jeg kun været mor i 2 år, men det er de bedste 2 år af mit liv. Da jeg fandt ud af at jeg var gravid var jeg 19 år. Jeg var kun lige fyldt 19, og jeg havde ikke styr på en skid. En typisk ung tøs. Jeg vender så 180 grader, da jeg finder ud af at jeg er gravid. Nu skulle jeg ændre mit liv.  Nu skulle jeg tage ansvar. Nu skulle jeg være voksen, for nu skulle jeg være mor. Det indebar jo, at jeg ikke kunne te mig som en teenegter længere. Jeg kunne ikke bare lige gøre det jeg ville. Jeg ændrede mig meget. Dem der kendte mig før jeg blev mor, ved at jeg har forandret mig. Der er mange voksne der siger! at dit liv ender når du får barn som ung. Det ville jeg ikke give dem ret i.  Det er korrekt, at dit liv bliver stillet på stand bye, men når det så er sagt, så starter dit liv først rigtigt der. Nu begynder livet mening. Og nej det er bestemt ikke en opfordring til andre unge mennesker. Brug endelig beskyttelse. Gerne mere end en. Så siger du jamen hvad gjorde du? Ja??? Ingen af delene. Jeg var ikke klog. Jeg var dum, dummere og dummest. Så hvorfor lytte til mig. Jo det skal jeg sige dig. Jeg VED Hvad det vil sige at være ung mor. Du mister mange venner, du kommer ikke i byen hver og hver anden weekend, du har ikke lige så meget kontakt til omverdenen som før. Livet står på ble, bøvs og, bummelum.  Det er FUCKING hårdt.. ja jeg bander. Men hvis jeg siger det er møg hårdt, så trænger jeg ikke igennem med mit budskab her. Det er søvnløse nætter, Små penge, Vasketøj, ble skift, flaske rensning ( hvis du ikke ammer ) dag ud og dag ind. Du når briste punktet på hvor meget du kan holde til. Der udover så mangler du en uddannelse. Det er svært nok at klare en uddannelse, når du er ung. Lektier, praktik og mødetider. Når du er ung forældre, så skal du også planlægge barnet. Og det er altså ikke altid let, når dit barn lige har lavet lort i det han/hun har fået overtøjet på. Når barnet så er syg, så kommer du ikke da dine forældre selv skal passe deres arbejde. Det er jo heller ikke sikkert at dine bedsteforældre kan passe barnet. Så du må blive hjemme. Der er mange ting der vægter for og imod. Jeg personligt har aldrig fortrudt mit valg, da jeg stod med en positiv test. Så siger du. Jamen hvorfor så dette opslag? Det er for at sige at du skal ikke bare få et barn fordi…. Nej det skal du ikke. Det er hårdt arbejde og du er på arbejde 24/7. Jamen man får da flere penge? Hvis du tror det så tager du grueligt fejl. På su får du 5000. Hvis du så er enlig så får du 7000. Så får du faderens bidrag som lyder på Ca 1200 + -. Dvs at du får udbetalt 8200 gennemsnittet. Så har du altså en ekstra udgift ved at du har et barn. Mad, tøj, sko, overtøj, legetøj,  bleer, div krops pleje, shampoo og you name it. Jeg bruger ca 2000 i alt på Jean om måneden. Dvs det er næsten det du får som ekstra i su. Ja du kan også få su lån. Det har jeg også i og med at jeg ikke kan få enlig forsørger tillæg. Hvis du så er to så kan du så få alm. Su og su lån jeg får 8000 i alt. Så har jeg en vuggestue jeg skal betale i og med vi er to. Den ligger så på 3000 + ja der gik su lånet. Så er der alt det andet man skal betale. Bye bye mony, see you next month.. Så nej du bliver ikke rig på penge med et barn, men du bliver rig på kærlighed. Jeg elsker min søn højere end du nogensinde kan forstille dig. Ord kan ikke beskrive den kærlighed. Jeg vil aldrig råde unge mennesker til at få barn, men jeg ville heller ikke råde unge mennesker til at få en abort. Jeg kan personligt, ikke tage en abort og derfor er jeg også blevet klogere.

Nu har jeg en fantastisk dreng, der løber og leger som han skal. Jeg har en fantastisk kæreste jeg elsker så højt og jeg har den skønneste hund på 4 poter. Mit liv er perfekt og jeg elsker det, men det har kostet mange tåre, drama, grin og glæde. Tidligt op og sent i seng. Sådan er livet som ung mor. Så tænk dig om. En abort er ikke let og et barn er heller ikke let. Brug beskyttelse. Så er chancen mindre end hvis du intet bruger.

Mvh

Maria

Kære læser

Jeg starter lige med at sige at de navne der bliver skrevet er dæk navne.

Da Jean var 4 mdr gammel, flyttede min mor, Klaus, Jean og jeg til et stort hus hvor der var plads til os alle. Huset var opdelt i to lejligheder i stuen og en lejlighed på 1. Sal. Der var fælles køkken og bad, dog ikke på første sal. Jean og jeg boede på første hvor vi så havde 4 værelser samt bad og toilet. Den 24 december får min mor et flip på klaus og mig, og ja den var berettet. Klaus som var vores sambo valgte at flytte. På juleaften valgte han at sige det. Glædelig jul til dig også.

Nu startede alt balladen. Vi skulle finde en ny sambo og vi fandt Marianne. Marianne holdte sig mest for sig selv, men hun flyttede inden for en måned. Så min mor og jeg besluttede at vi skulle sammen finde den næste. Vi blev begge meget imponeret af Laura. Laura er en ung pige, som er i gang med uddannelse tæt på os. Hun var virkelig forelsket i stedet hvor vi boede, og det var også hende vores fornemmelse faldt på. Laura flytter ind, og alt går godt. Jeg får så en kæreste, og vi besluttede os for at flytte sammen. Jeans tante og onkel flytter ind, der hvor jeg boede og jeg havde en rigtig god fornemmelse på at alt nok skulle gå. Dog gjorde det ikke det. Julie og Morten gik fra hinanden. Morten valgte at flytte og i og med at Julie ikke havde råd, til at blive boende alene måtte hun også flytte.

Nu braste alt sammen. Min mor valgte at opgive huset.

Det var selvfølgelig ikke rart at få den besked fra min mor, men man må også sige hvor lang tid kunne det forsætte? Jeg er ked på min mors vegne. Hun var rigtig glad for det sted vi boede og hun  hvilede i sig selv. Nu var enden desværre nået og det er ikke en rar følelse at have i kroppen.

Nu er min mor flyttet fra hus til en 2 værelses lejlighed, men det er en virkelig stor og rummelig lejlighed. Ja jeg var lidt misundelig. Jeg tror på at min mor nok skal falde til selvom det ikke er det hus hun drømte om.

Som min mormor plejer at sige. Hvis du ikke kan få det bedste så kan du få det næst bedste.

Tak fordi du læste med.

Mvh

Maria

Kære læser

Jean havde fødselsdag i fredags.  (12.02.16) Jeg havde lavet et lille morgenbord med 3 gaver 😊

Da jeg ville vække Jean, lignede det at han havde lagt sig på gulvet og jeg begyndte at grine, men det gik over i en glædeståre. For mig er det en stor dag. Det kender alle forældre nok.

Jean havde frugt og mens chips med i vuggeren. Jean blev fejret og fik en gave fra vuggeren. Da han skulle hentes, var min far med. Min far inviterede Jean, min kæreste og jeg ud og spise. Her fik Jean en gave mere. ( en kurv med madvare i ) Min far gav Jean  en kranbil som han kan sidde på.

Om lørdagen havde jeg inviteret familien til fødselsdag og vi blev 16 mennesker. Jean fik mange gode gaver.

1. Lego duplo  ( bondegård )
2. Lastbil med diverse arbejdsbiler
3. Parkeringshus fra play 2 Lean
4. Mekanisk løve
5. Hoppe hest
6. Bondegårds dyr
7. Disneys biler bog
8. Putte bamse ( den hvor man kan proppe legetøj i munden på bamsen, og den så bliver større )
9. Gavekort til H og M
10. Lastbil med værktøjskasse
11. Disneys mini bøger
12. Disneys biler film ( 1 og 2 )
13. Film
14. Politi motorcykel som Jean kan køre på
15. Bamser

Da Jean var sammen med sin far i onsdags fik han gaver fra sin far og hans kone

1. Legekøkken
2. Bamser
3. Biler
4. 3D plakat med disneys biler

Jean havde en super god fødselsdag og han blev fejret med et stort hurra 😊

Tusind tak fordi du læste med

Mvh

Maria

Kære læser

Der er jo blevet vist et afsnit i de unge mødre om min første kærlighed. Og ja det var Jeans far. Vi mødtes for første gang den 8 august 2008. Du tænker nu okay du har lige frem en dato på det! Det kan man jo godt sige at jeg har, men grunden til jeg reelt husker datoen er fordi det er den 08.08.08. Jeg syntes der er noget specielt over det. Vi blev hurtigt kærester. Ja faktisk 3 dage efter. WOW!!! Men vi var jo unge og det var jo uskyldigt. Vi var hinandens første ” rigtige ” kærester, og med det mener jeg, at jeg har haft en kæreste før det, men det var ikke som sådan på samme måde. Jeans far og jeg havde god kemi fra start af. Han var kærlig og omsorgsfuld. Han var en rigtig romantiker og nogle gange blev det også for meget. Vi har oplevet rigtig mange ting. Op og nedture, i glæde og sorg og mest af alt i frygt og vrede. 

Jeg laver et dæk navn for Jeans far da han ønsker at være ude af rampelyset og det vil jeg selvfølgelig respektere. Så derfor kalder vi ham Jack. Jeg ville gerne give en begrundelse for hvorfor navnet. Det var hans ønske at Jean skulle hedde Jack.

Den 8. August 2008 var jeg 14 år gammel. Jeg var på ferie på western camp og ville så have noget at drikke. Jeg gik ind i kiosken og her stod Jack ved disken og snakkede med ekspedienten. Jeg kendte ekspedienten en smule og derfor faldt vi alle 3 i snak. Efter lidt tid gik Jack og jeg. Vi snakkede længe sammen og vi gik hen på en legeplads væk fra campingpladsen.  Jack ville ikke have at hans familie viste noget om vores møde da de så ville drille ham. Vi var på et tidspunkt på hoppdborgen hvor jeg havde lagt min trøje. Da vi begge gik hver til sit bemærkede jeg et papstykke i min trøje. På poppet stod der ” her er mit nr mvh Jack ” jeg syntes det var så sødt og skrev selvfølgelig til ham. Allerede fra start kunne jeg mærke at vi skulle opnå noget sammen, men jeg viste bare ikke hvad.  Vi var sammen on/off og jo længere vi var sammen destroyer mere blev vi begge inddraget i hinandens familier på godt og ondt. Jack snakkede tit om de kendte vvver,  ( villa, volvo og vovse ) men jeg kunne ikke forestille mig at være gift med ham. Ja det lyder ondt, men det er sandheden. Jeg viste bare der var noget der skulle ske. Den 13 april 2013 frier Jack så til mig, og jeg vælger at sige ja da min fornemmelse godt kunne være forkert. Vi havde jo være sammen on/off i næsten 5 år. Der måtte være en mening med alt det her. Hvorfor blev vi ved med at finde sammen, hvad gjorde at vi hver gang tilgav hinanden og hvorfor blev jeg ved med at føle som jeg gjorde. Der måtte være en mening med det hele. Dog varede lykken kort. Livet er langt, men lykken er kort. Det var så det. Jeg var ligeglad med hvad vi skulle opnå, hvor vi skulle opnå det og  hvorfor vi skulle opnå det. Jeg haddet ham mere end alt i hele verden. Hvad han havde budt min familie og mig. Dette kunne aldrig tilgives. Blot 14 dage efter hændelsen finder jeg så ud af hvad det var vi skulle opnå. Jeg var gravid. Alting faldt på plads. Ja det lyder usandsynligt, men hvis du sætter dig i mit sted så ville du nok føle det samme. Jeg tror på der er mere end man blot tror. Allerede i graviditeten viste jeg, at vi ikke skulle være sammen igen. Det der skete den gang, ville nok ikke ændre sig. Ikke selvom hvis der var et barn imellem os. Det har gjort tingene noget mere besværligt, men det viste jeg allerede da jeg ventede mig. Vi havde dog kontakt igennem en del af graviditeten og Jack var med til en betalt scanning hvor vi fik kønnet at vide. Der gemte sig en smuk lille dreng derinde og hvor var jeg glad for at se vores lille vidunder inde i maven. Lykken varede dog kort mellem Jack og mig. Vi kom i et kæmpe skænderi og hvad husker jeg ikke, men jeg husker at han sagde ” du kan da bare skyde ungen ud og kaste ham i søen ” hold da kæft hvor blev jeg rasende på ham. Jeg husker, at jeg sagde ” du får intet at vide før han er født ” og jeg holdte mit barske løfte. Dog da jeg lå med veer fik jeg at vide at Jack og hans familie var her. Jeg sagde at Jack skulle holde sig langt væk fra mig af. Jeg havde så meget raseri over ham at jeg ikke kunne klare synet af ham. Dog efter en times tid havde jeg fået guds gave til fødende kvinder. En epiduralblokkade. Der fik han lov til at komme ind på stuen. Jeg husker at han stod som en skoledreng. Kiggede ned i gulvet også op, men han måtte vente på at møde vores søn. Jeg fødte først kl 21:50 og de var der ved eftermiddagen. Jeg sendte en SMS, med et billede af vores søn hvor jeg skrev tid, vægt og længde.

Det er svært at have følt så meget kærlighed til en person som jeg gjorde, til at hade personen så meget som jeg gjorde.

Efter fødslen fandt jeg ud af hvad kærlighed var, og nu har jeg fundet kærligheden til en anden mand. Jeg er ikke i tvivl om at jeg valgte den rigtige beslutning den gang da jeg kunne vælge at give Jack en ekstra chance igen eller ej. Jeg ved dog også at hvis jeg valgte Jack i sin tid, så havde min familie ikke tilgivet mig for det han havde budt dem på så kort tid.

Vi så ham som en sød, uskyldig og kærlig dreng den gang. Nu ved ingen af os hvor den dreng blev af. Jeg indrømmer gerne at dem mand der er der nu, er ikke ham jeg lærte at kende den 8 august 2008. Om det er godt eller skidt, holder jeg dog for mig selv.

Tak fordi du læste med

Mvh

Maria