Min første kærlighed??

Kære læser

Der er jo blevet vist et afsnit i de unge mødre om min første kærlighed. Og ja det var Jeans far. Vi mødtes for første gang den 8 august 2008. Du tænker nu okay du har lige frem en dato på det! Det kan man jo godt sige at jeg har, men grunden til jeg reelt husker datoen er fordi det er den 08.08.08. Jeg syntes der er noget specielt over det. Vi blev hurtigt kærester. Ja faktisk 3 dage efter. WOW!!! Men vi var jo unge og det var jo uskyldigt. Vi var hinandens første ” rigtige ” kærester, og med det mener jeg, at jeg har haft en kæreste før det, men det var ikke som sådan på samme måde. Jeans far og jeg havde god kemi fra start af. Han var kærlig og omsorgsfuld. Han var en rigtig romantiker og nogle gange blev det også for meget. Vi har oplevet rigtig mange ting. Op og nedture, i glæde og sorg og mest af alt i frygt og vrede. 

Jeg laver et dæk navn for Jeans far da han ønsker at være ude af rampelyset og det vil jeg selvfølgelig respektere. Så derfor kalder vi ham Jack. Jeg ville gerne give en begrundelse for hvorfor navnet. Det var hans ønske at Jean skulle hedde Jack.

Den 8. August 2008 var jeg 14 år gammel. Jeg var på ferie på western camp og ville så have noget at drikke. Jeg gik ind i kiosken og her stod Jack ved disken og snakkede med ekspedienten. Jeg kendte ekspedienten en smule og derfor faldt vi alle 3 i snak. Efter lidt tid gik Jack og jeg. Vi snakkede længe sammen og vi gik hen på en legeplads væk fra campingpladsen.  Jack ville ikke have at hans familie viste noget om vores møde da de så ville drille ham. Vi var på et tidspunkt på hoppdborgen hvor jeg havde lagt min trøje. Da vi begge gik hver til sit bemærkede jeg et papstykke i min trøje. På poppet stod der ” her er mit nr mvh Jack ” jeg syntes det var så sødt og skrev selvfølgelig til ham. Allerede fra start kunne jeg mærke at vi skulle opnå noget sammen, men jeg viste bare ikke hvad.  Vi var sammen on/off og jo længere vi var sammen destroyer mere blev vi begge inddraget i hinandens familier på godt og ondt. Jack snakkede tit om de kendte vvver,  ( villa, volvo og vovse ) men jeg kunne ikke forestille mig at være gift med ham. Ja det lyder ondt, men det er sandheden. Jeg viste bare der var noget der skulle ske. Den 13 april 2013 frier Jack så til mig, og jeg vælger at sige ja da min fornemmelse godt kunne være forkert. Vi havde jo være sammen on/off i næsten 5 år. Der måtte være en mening med alt det her. Hvorfor blev vi ved med at finde sammen, hvad gjorde at vi hver gang tilgav hinanden og hvorfor blev jeg ved med at føle som jeg gjorde. Der måtte være en mening med det hele. Dog varede lykken kort. Livet er langt, men lykken er kort. Det var så det. Jeg var ligeglad med hvad vi skulle opnå, hvor vi skulle opnå det og  hvorfor vi skulle opnå det. Jeg haddet ham mere end alt i hele verden. Hvad han havde budt min familie og mig. Dette kunne aldrig tilgives. Blot 14 dage efter hændelsen finder jeg så ud af hvad det var vi skulle opnå. Jeg var gravid. Alting faldt på plads. Ja det lyder usandsynligt, men hvis du sætter dig i mit sted så ville du nok føle det samme. Jeg tror på der er mere end man blot tror. Allerede i graviditeten viste jeg, at vi ikke skulle være sammen igen. Det der skete den gang, ville nok ikke ændre sig. Ikke selvom hvis der var et barn imellem os. Det har gjort tingene noget mere besværligt, men det viste jeg allerede da jeg ventede mig. Vi havde dog kontakt igennem en del af graviditeten og Jack var med til en betalt scanning hvor vi fik kønnet at vide. Der gemte sig en smuk lille dreng derinde og hvor var jeg glad for at se vores lille vidunder inde i maven. Lykken varede dog kort mellem Jack og mig. Vi kom i et kæmpe skænderi og hvad husker jeg ikke, men jeg husker at han sagde ” du kan da bare skyde ungen ud og kaste ham i søen ” hold da kæft hvor blev jeg rasende på ham. Jeg husker, at jeg sagde ” du får intet at vide før han er født ” og jeg holdte mit barske løfte. Dog da jeg lå med veer fik jeg at vide at Jack og hans familie var her. Jeg sagde at Jack skulle holde sig langt væk fra mig af. Jeg havde så meget raseri over ham at jeg ikke kunne klare synet af ham. Dog efter en times tid havde jeg fået guds gave til fødende kvinder. En epiduralblokkade. Der fik han lov til at komme ind på stuen. Jeg husker at han stod som en skoledreng. Kiggede ned i gulvet også op, men han måtte vente på at møde vores søn. Jeg fødte først kl 21:50 og de var der ved eftermiddagen. Jeg sendte en SMS, med et billede af vores søn hvor jeg skrev tid, vægt og længde.

Det er svært at have følt så meget kærlighed til en person som jeg gjorde, til at hade personen så meget som jeg gjorde.

Efter fødslen fandt jeg ud af hvad kærlighed var, og nu har jeg fundet kærligheden til en anden mand. Jeg er ikke i tvivl om at jeg valgte den rigtige beslutning den gang da jeg kunne vælge at give Jack en ekstra chance igen eller ej. Jeg ved dog også at hvis jeg valgte Jack i sin tid, så havde min familie ikke tilgivet mig for det han havde budt dem på så kort tid.

Vi så ham som en sød, uskyldig og kærlig dreng den gang. Nu ved ingen af os hvor den dreng blev af. Jeg indrømmer gerne at dem mand der er der nu, er ikke ham jeg lærte at kende den 8 august 2008. Om det er godt eller skidt, holder jeg dog for mig selv.

Tak fordi du læste med

Mvh

Maria