jeg må anerkende noget.

Kære læsere

Vi alle har prøvet det at skulle bekende noget overfor den man dater. Ligeså har jeg også.

Da jeg skulle fortælle min kæreste at jeg boede sammen med min mor, blev han kastet ud i det. Denne gang ville jeg sidde face to face og fortælle det. Jeg regnede med at efter han opdagede at jeg boede med min mor, så ville den date være det. Han blev til min overraskelse. Da jeg var sammen med ham anden gang, var det i et sommerhus hvor hans bedste veninde og hendes veninde var. Så hvis vi kalder min kærestes veninde for X og hendes veninde for Y så bliver det ikke så forvirrende. Da X, Y og jeg var ude og ryge, spurgte Y mig om det ikke var mig fra de unge mødre. Jeg sagde jo at det var det, men min kæreste ( daværende flirt ) ikke viste det, så ville jeg sætte pris på at de ikke sagde det. De lovede begge to at tie stille og lade mig fortælle ham det. Det var en super god aften, men selvfølgelig sluttede den hurtigt. ( forelskelse ) Når men tilbage til min indrømmelse. Min kæreste og jeg sad i min sofa og jeg sagde så. Jeg har noget jeg må fortælle dig, og jeg forstår godt hvis du ikke ville være sammen med mig. Jeg har borderline. Dertil svarede han okay det har jeg hørt om. Hvad er det egentlig det er? Jeg svarede, men tænkte okay?? Du løber ikke skrigende bort. Jeg sagde så at jeg havde en ting mere. Han kiggede på mig og jeg fortalte at jeg var med i de unge mødre. Her viste jeg, nu er han skredet, men nej han blev overrasket på en god måde og spurgte yderligere ind til det. Nu tænkte jeg okay du acceptere at jeg har et barn, at jeg bor sammen med min mor, at jeg har en diagnose OG at jeg er med i de unge mødre??? WTF!!! Det er der ingen der har kunne sluge før ( og nu lyder det til at jeg har datede tusind, men det har jeg altså ikke ) han accepterede bare hvem jeg var og tog hele pakken. Det jeg syntes er mest fantastisk ved ham er at han er så rolig med det hele. Der er ikke mange der kan acceptere en ung mor på 20 ( daværende tidspunkt ) ingen uddannelse, bor underligt, har en diagnose OG er med i et tv program. Det gør ham unik for mig. Han er trods alt 10 år ældre. Han har uddannelse. Fast job og fast bolig. Vi er meget forskellige på det område, men alligevel passer vi bare godt sammen 😊 vi har været sammen i 10 måneder. Han er mit længste forhold. Jeg plejer at blive træt af en kæreste efter 5 måneder, men ham her kan jeg ikke få nok af. Jeg kan grine, græde og nyde livet sammen med ham. Det kan godt være vi ikke har haft meget modgang, men noget har vi haft. Det gør dig stærkere hver gang 😊

Tak fordi du læste med

Mvh

Maria