Dyna min smukke pige

Kære læsere

Et skønt emne er min smukke pige Dyna. Ja jeg er stolt over min hund og det mener jeg selv at jeg har en god grund til.

Tilbage i august 2011 var jeg 17 år gammel. Min mor arbejdede inde i København.  ( hvilket hun stadig gør ) Min mor havde så en kollega som var medlem af en schæfer hunde klub. Hun spurgte min mor om vi ikke skulle have hund. På daværende tidspunkt sagde min mor nej, men der blev spurgt flere gange og det endte da også med at vi sagde okay til at komme op og se en hund. Vi skulle se 3 hunde i alt, men da vi kom til den første var vi allerede solgt. Dyna var på daværende tidspunkt 9 måneder. Hun lå i en sofa og så meget ynkelig ud. Vi forelskede os i hende med det samme og det var hende vi ville have hvis vi skulle have hund. Vi tog hjem og snakked det igennem. Jeg frygtede at det samme ville ske med dyna som der skete for min tidligere hund Trunte. Trunte er min første hund jeg havde tilbage i 2008. Hun startede med at være min farmors og farfars hund, men min farfar blev allergisk overfor hund og kat, så Trunte endte hos mig, men kort tid efter min konfirmation skilles vore veje desværre.  Det prægede mig i lang tid og jeg havde mareridt om hende, men efter den episode turde jeg ikke at få hund igen. Jeg var bange og er det stadig, men ikke lige så meget den dag i dag. Vi besøgte Dyna endnu en gang for at være sikker i vores fornemmelse om at vi skulle have hende og det var det vi skulle. Dyna har lavet mange ting som stor hvalp. Vi har haft mange magt kampe og vi har altid været sammen. Dyna har været ved min side i 4 år og 3 måneder. Dyna er blevet 5 år og desværre er jeg nok nød til så småt at forberede det værste for en dyre ejer. Dyna viser desværre tegn på at hendes hoftedysplaci er blevet værre. Jeg snakkede med dyrlægen omkring det og dertil spurgte jeg også hvor gammel en typisk schæfer bliver. Lægen svarede at de bliver typisk 8 år gamle. Ja jeg ved godt at der er 3 år endnu og heldigvis for det. 3 gode år skal hun i hvert fald have. Hun skal bestemt også have flere. Så mange som muligt. Jeg tager heller ikke sårene på forskud. Faktisk tænker jeg ikke over det, men nu her hvor jeg skriver så gør jeg selvfølgelig og man kan ikke lade hver med at tænke de tanker. Dyna har sat dybe. Ikke bare dybe, men virkelig dybe spor i min familie. Hun er der når man har brug for hende. Vi har været der når hun har haft brug for det. Jean og dyna har et fantastisk bånd. Hun har været med hele vejen ( næsten ) jeg elsker Dyna utrolig højt og jeg ved også med mig selv at den dag hun skal herfra, bliver den værste dag.

Dynamit er hendes oprindelige navn, men fordi vi syntes det var for langt så forkortede vi det til Dyna

Hun er og vil forsat være min pige. Min skønne tøs.

Tak fordi du læste min historie

MVH

Maria