Borderline og dens betydning for mig

gravid og single

Kære læsere

De fleste mennesker drømmer om at få børn. Nogle drømmer tidligere end andre. Når man så opdager at man er gravid, ville en glæde typisk strømme ind, men det er bare ikke i alle tilfælde at glæden er det første der rammer. I mit tilfælde var det frygt. Frygten for hvad der skulle ske. Jeg havde forladt Jeans far, kun to uger forinden, jeg var kun 19 år, jeg havde ingen uddannelse og jeg havde en diagnose, men jeg viste at jeg ville have dette barn. Efter jeg havde sundet mig og tænkt over hvad der skete, så kom glæden. Glæden over at jeg skulle være mor. Jeg viste dog også at jeg ville være alene igennem graviditeten. Jeg ville nemlig ikke være sammen med Jeans far. Da vi gik fra hinanden denne gang, viste jeg også at jeg ikke ville mere. Vi blev aldrig den kerne familie som de fleste mennesker drømmer om at få. Jeg drømte på daværende tidspunkt også om kerne familie, men bare med en anden mand 😊. Den måde jeg delte glæde, ubehag, første spark osv var med min familie og mit vennepar. Jeg fik godt nok en kæreste sidst  i graviditeten, men min veninde sagde allerede dengang vi begyndte at være sammen, at han ikke var god for mig. Vi begyndte at være såkaldte kærester december 2013 men den 29 december 2013 vælger han så at fortælle at han vil tilbage til sin familie på Langeland.  Det var også fair nok, men så sluttede vores forhold der. Det gjorde da ondt for imens vi datede forsvandt tankerne om at være alene så småt, men da han så vælger at forlade mig så måtte jeg indstille mig på at være alene. Det passede mig også fint. Jeg var glad for at mit vennepar var der for mig og ligeså glad for at min familie var der for mig. Jeg var på en måde glad for at være alene, men på den anden side var det heller ikke sjovt. Jeg ville gerne  have haft en kæreste, men når det kom til indretning så var jeg glad for at det bare var mit valg.  Næste gang jeg skal have barn ( hvis jeg får flere ) så vil jeg ikke være alene. Man træffer valg igennem hele livet og man får visse erfaringer og man tager det med sig resten af livet. Jeg fortryder ikke at jeg var alene, men hvis jeg kunne få et ønske opfyldt så var det at jeg kunne dele graviditeten med den mand jeg er sammen med nu 😊

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Borderline og dens betydning for mig