Hvordan fandt jeg ud af at jeg var gravid?

Kære læsere

Jeg er blevet spurgt flere gange om hvordan jeg fandt ud af at jeg var gravid og nu tænker jeg at jeg kunne bruge et indlæg på det.

For knap og nap 3 år siden stod jeg i verdens værste situation.  ( det syntes jeg i hvert fald selv ) Jeg var 19 år og jeg havde på daværende tidspunkt lige forladt min daværende kæreste. Alt var kaos og jeg havde ikke ro i min krop. Det første kendetegn var at min mens ikke var kommet, så efter en snak med min mor blev vi enige om at det nok var stres. ( efter alt det der var sket ) der går en uges tid og min mens kommer stadig ikke. Nu begynder jeg at blive lidt urolig, men jeg venter. En morgen vågnede jeg som jeg plejer, og tager tøj på hvorefter jeg så åbner min dør og går ud. Jeg bemærker en lugt af afføring. Vi havde på daværende tidspunkt 4 hvalpe på Ca 2 måneder. Nu tænker du sikkert kunne det ikke være fordi der lå en lort lige uden foran din dør? Nej det kunne det ikke. Hvalpene var i vores spisestue hvor der var lukket dør og jeg havde værelse på 1 sal. Nu besluttede jeg mig for at tage en test. Så jeg tog ned i netto i Tølløse og købte en test. Jeg tog hjem igen. Tog en engangsglas og tog så den test. Jeg lagde den på håndvasken. Så blev jeg færdig med det jeg skulle og tog så testen igen og så to knald røde streger. Så tog jeg pakken og så på hvad to streger betød. Det var jo så posetiv. Så jeg kiggede på testen igen og så rigtig. To røde streger. Så lagde jeg æsken fra mig. Jeg kiggede på testen og jeg har nok kiggede på den i 5-7 minutter før det slog mig. Fu*k jeg er gravid. Fu*c fu*k fu*k blev jeg ved med at sige til mig selv. I chokket begyndte jeg at græde for hvad skulle jeg gøre. Jeg er 19 år gammel. Jeg er lige gået fra min kæreste. Jeg bor hjemme og jeg har ingen uddannelse. Hvad skal der ske? Min mor hørte at jeg græd og spurgte mig hvad der skete, men jeg kunne ikke svare hende da jeg ikke kunne få nogle ord ud ad munden. Så efter hun havde spurgt et par gange kom hun ud på toilettet og så at jeg sad med testen i hånden. Der viste hun allerede hvad svaret var. Hun sagde at det nok skulle gå og at vi måtte tage en ting ad gangen. Efter chokket havde lagt sig, blev jeg mere klar og forstod hvilken situation jeg nu stod i. Da jeg så kommer ind i stuen for at snakke med min mor om hvad der skulle ske, fortalte jeg hende at jeg beholder barnet. Min mor prøvede jo at forklare mig at det var hårdt at have et barn. Det var ikke bare hårdt, men hårdt, hårdt, HÅTDT. Jeg var godt klar over at det ikke var en dans på røde roser. Jeg var godt klar over at med det søde følger det sure også med. Jeg fortalte min mor at det er den rigtige beslutning for mig. En abort blev aldrig en mulighed. Bare tanken gjorde mig trist og jeg følte at jeg gik imod hvem jeg var. For mig var det rigtige at få det her barn.

I dag kunne jeg ikke forstille mig en dag uden min dejlige dreng. Han er nu 1 år og 10 måneder. Han bliver to år om 2 måneder. Jeg ville ikke sidde som jeg gør i dag hvis jeg ikke havde min skønne dreng. Min familie og mine venner troede ikke på at jeg var voksen nok til at tage ansvaret for et barn, men vi mennesker glemmer tit at man kan forandre sig. Det gjorde jeg på blot 7 måneder. Hvis du kendte mig dengang ( inden graviditeten ) så ville du give alle ret. Selv jeg ville give folk ret, men min søn gjorde mig til en voksen og ansvarlig person. Den dag i dag siger jeg tit at det var Jean der reddet mig, men det er ikke kun ham. Det er korrekt at han fik mine øjnene op, men det var mig selv der valgte at ændre mit liv. Jeg kan kun takke mig selv for at jeg er som jeg er den dag i dag. Jeg er stolt over hvad der er sket de sidste 3 år og jeg ville ikke kunne tænke på hvor jeg var den dag i dag hvis jeg havde valgt en abort. En ting har jeg i hvert fald lært. Følg din mave fornemmelse og følg hvad dit hjerte siger. Hvad andre siger er deres problem. Det er dit liv og ikke deres.

Tak fordi du læste med.

Mvh

Maria