nyt kapittel i livet 😊

Kære læsere

Det sker jo af og til at man møder en sød og skøn person og efter noget tid, så ville man for det meste også gerne bo sammen. Det samme gælder jo også for mig 😊 vi er derfor flyttet fra regstrup af her den 27 november 😊 det er jo selvfølgelig ærgerligt at vi har forladt min mor. Det var jo en drøm for hende at bo sammen og det var nu også rigtig dejligt, at bo sammen med hende. Det vi dog har lært af det er at vi er så vidt forskellige og det blev en irritation istedet for at være et roligt hjem for alle. Jeg har det bedst ved at tage tingene i mit tempo. Om jeg er  hele dagen om at gøre rent er jo mit problem. Min mor er sådan at hun ville have det overstået ( hvilket jeg godt kan forstå ), men vi er bare så forskellige på de dele af fronten. Det er i medgang og modgang at bo sammen med sin mor igen efter at man har boet ude. Nu her 16 måneder igen tog jeg en hård beslutning, der ville have indflydelse for alle. Det havde været under overvejelse i godt og vel 4 måneder. Vi havde vendt og drejet det hele og set positivt og negativt på alt hvad vi kunne se. Det jeg havde det aller hårdest ved var at Jean skulle flytte institution. Jeg havde sagt til mig selv at Jean ikke skulle skifte før han skulle i skole, men vi er ikke altid selv herre over hvad der sker i livet. Nu har vi næsten boet her en måned og det er gået overraskende godt. Den dag vi flyttede, der stoppede Jean også i vuggestuen. Jean viste jo ikke hvad der forgik, men jeg derimod var meget følselsladet. Da hans pædagoger sagde at de havde været glade for at have ham og de ville savne ham. Der begyndte tårerne at løbe og jeg blev nødsaget til at sige at jeg ikke kunne klare afskeden. Det kunne de godt forstå og vi tog det helt stille og roligt. Jean har været super glad for at have gået der og de har også været utrolig søde og venlige. Jeg vil i den grad gå derfra med oprejst pande og med et smil på læben. Det næste vi kommer til var da jeg skulle tage afsked med den mentor jeg havde. Her begyndte vi begge og græde. Fra jeg gik med tankerne hvad skal jeg bruge en mentor til. Jeg stillede de mest underlige spørgsmål omkring det at have en mentor osv. Til nu her 1,5 år efter hvor jeg har svært ved at se hvordan jeg skulle undvære hende. Vi klare den dog, men hun er i den grad savnet. Jeg vil klart komme forbi hende og sige hej. Da Jean startede i den nye vuggestue her den 1 dec, der var jeg rigtig spændt på hvordan det ville gå, men alt gik bare så godt. Jean er rigtig glad og trives i vuggestuen. Bare alt i alt, så har vi alle fire det rigtig godt. Jean, dyna, min kæreste og jeg. Jeg har fået en familie som jeg drømte om da jeg var gravid med Jean 😊

Tak fordi du ville læse med 😊

Mvh

Maria